Typografi

Hong Kong House

Det første eksempel på typografi som ikke fungerede i samspil med budskabet var et butiksskilt tilhørende Hong Kong House. Hong Kong House er en hyggeligt asiatisk restaurant som byder på buffet og running sushi. Her trængte deres reklame skilt til et moderne løft med en typografi, som afspejler den atmosfære som restauranten ellers udstråler.

Før


Hertil fandt jeg fontet Hoshiko Satsuki som tydeligt afspejler restaurantens identitet. Den nuværende typograf har et hierarki, men virker stadig rodet med sine tunge seriffer og manglende visuelle balance. Et eksempel på forbedring ses nedenfor hvor den dybe røde baggrund stadig afspejler det asiatiske og farven på bogstaverne med en elfenbens farve i stedet for hvid. Bindestregerne er erstattet af en kinesisk blomst og subteksten anvender fontet Montserrat som er en sans-serif som giver et moderne udtryk.

Efter

Isenkram-Antik

Andet eksempel på typografi som ikke spiller sammen med virksomhedens identitet er et skilt ude foran en antikvitets forretning med lavt til loftet. Det er praktisk og tydeligt.

Eksemplet har dog et meget neutralt look og ingen personlighed, der mangler derudover et tydeligt hierarki og det kan derfor også se en smule rodet ud. Derfor har jeg valgt at anvende fontet Lora som har er en serif med et lidt skævt udtryk som hænger godt sammen med en antikvitetsforretning som sælger skæve eller patina produkter. Skrifttypen giver en klassisk antik stemning som stadig er nem at læse.

På mit forslag til forbedring har jeg også skabt et tydeligt hierarki ved at gøre Kig ind bold og subteksten regular. Der er også skabt mere whitespace for at gøre det mere overskueligt at læse. Baggrunden er ændret fra hvid til en creme farve som er med til at give noget varme. Derudover anvendes en mørkebrun for at forstærke den varme vintage-stil. Hjemmeside linket og SoMe ikonerne er en smule mere gennemsigtige for at have et klart hierarki.

Før
Efter

Skandsen

Sidste eksempel på typografi var værtshuset Skandsen. Her har de et reklameskilt/butikskilt som bruger en sans-serif hvilket giver et moderne udtryk, men da der er tale om et værthus som har en meget traditionel indretning og atmosfære med ældre møbler, lamper giver det derfor et clash mellem deres identitet og deres grafik. Den nuværende grafik fejler som sådan ikke noget udover deres alignment, det er læsbart og har maksimal kontrast, men med deres sans-serif skrifttype kan det forveksles med et skilt til en klub.

Før


Mit forslag til forbedring er at ændre typografien fra sans-serif til en serif som hedder Vollkorn. Dette font minder om trykte bogstaver som kunne have være brugt på øl emballage førhen. Det er mere håndgribeligt og imødekommende. Den er nem at læse og aligner generelt mere med et hyggeligt værtshus. Til overskriften bruges extrabold med henblik på hierarki og vores første subtekst bruges der medium og til sidst anvendes italic. Jeg vælger at beholde de store bogstaver til Skandsen, men det resterende er ændret til normale bogstaver for at give et blødere udtryk. Baggrundsfarven skal forestille billardbordene og i stedet for hvid bruger jeg her en cremet elfenbensfarve som giver lidt varme. Opdeleren mellem Skandsen og det resterende bidrager til det traditionelle udtryk og den gyldne farve skal matche atmosfæren.

Efter

Stemningsbilleder

Refleksion

Hvad har jeg besøgt?

Jeg valgte at besøge HC. Andersens Museum som er et ret moderne museum i hjertet af Odense.

Motivation for besøget

Min motivation for besøget var blandt andet fordi jeg var nysgerrig på hvordan museet formidler HC. Andersens liv og historier. Mine faglige forventninger var forholdsvis høje og jeg forventede at se hvordan museet anvender teknologi for at skabe en stemning hos de besøgende som også bidrager til formidlingen. Jeg håbede på at kunne blive inspireret af, hvordan man kunne kombinere gamle historier med teknologisk formidling.

Refleksion efter besøget

Jeg føler faktisk jeg fik meget ud af besøget fordi museet lykkes utrolig godt med at give HC. Andersens historier liv. Der var et sted hvor historien om den grimme ælling blev formidlet gennem lys, lyd og animationer som fungerede utroligt godt og var med til at engagere de besøgende, fremfor de klassiske tekst plancher som jeg ellers frygtede. At museet anvender disse typer af digital formidling er også noget som er med til at gøre museet utroligt børnevenligt og tilgængeligt.

Besøget har været en stor inspiration som har fået overvejelserne i gang i forbindelse med næste projekt, især i forhold til hvordan man kan formidle et budskab gennem eksempelvis lyd, lys og interaktive elementer – som alt sammen er med til at understøtte det budskab man prøver at sende, samtidig med at gøre det til en god oplevelse.