Til casen blev jeg bedt om at rette tone of voice mod Hello Kitty-fans i forbindelse med de nye heavy metal x Hello Kitty-sko. Jeg var desværre syg på workshopdagen, men efterfølgende har jeg gennemgået Figjam-boardet og arbejdet med opgaven selv, da jeg blev frisk igen.
For at kunne målrette kommunikationen korrekt begyndte jeg med at skabe en persona. Luna Madsen er 19 år og studerer multimediedesign. Hun er meget interesseret i kawaii-mode og alternativ fashion, og hun elsker Hello Kitty-universet. Samtidig ønsker hun at udtrykke sig selvsikkert og anderledes, men mangler produkter, der både passer til hendes søde og farverige stil og giver hende en kant og et unikt udtryk.
Jeg skabte personaen Luna for at forstå hendes interesser, motivation og præferencer for kommunikation. Dernæst definerede jeg problemstillingen: Hvordan kan jeg kommunikere heavy metal x Hello Kitty-sko på en måde, der føles relevant, sjov og attraktiv for Hello Kitty-fans? jeg brainstormede så på måder at kombinere kawaii og heavy metal i både sprogligt og visuelt udtryk, med forslag dertil lavede jeg et moodboard som der illustrerer, hvordan skoene kan præsenteres, og hvordan tone of voice og visuel stil spiller sammen.
Tone of voice blev nøje udvalgt for at afspejle denne balance. Jeg arbejdede med en varm, humoristisk og selvsikker tone, tilsat et strejf af sødme og empowerment, uden at blive aggressiv. Sproget skulle skabe nærhed til målgruppen, få dem til at føle sig inkluderet og inspirere dem til at udtrykke deres personlighed gennem skoene. Ordvalg blev derfor overvejet, så kommunikationen føltes både legende og kantet. For at visualisere personaen Luna , så har jeg anvendt AI til at generere billedet af hende. Derudover har jeg også anvendt AI til at generere produktbilledet. Nedenfor ses den visualisering jeg kom frem til:

Refleksion
Refleksionen over processen har vist, hvor vigtigt det er at forstå sin målgruppe for at kunne skræddersy både sproglige og visuelle virkemidler til deres behov og forventninger. Selv med et klart koncept kan kommunikationen tage mange retninger, og det kræver bevidste valg at finde den rette balance mellem universer, der umiddelbart virker modsatrettede. Moodboardet/visualiseringen viste sig at være særligt værdifulde, fordi det konkretiserede idéerne og gjorde det muligt at evaluere, om tone of voice og visuelt udtryk harmonerede med målgruppen. Jeg har lært, at selv små justeringer i sprog eller farvevalg kan have stor betydning for, hvordan et produkt opfattes, og at design thinking-processen er et effektivt værktøj til at skabe målrettede, kreative løsninger.
